Persondata hos Aarhus Vand

Aarhus Vand lever op til kravene i databeskyttelsesforordningen (”Persondataloven”), der finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Persondataloven sætter rammerne for, hvordan både offentlige myndigheder og private virksomheder m.v. skal håndtere personoplysninger, og er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles.

I dokumentet Behandling af personoplysninger (se boksen) kan du se, hvilke oplysninger, vi behandler og med hvilket formål, samt kontaktinformation for henvendelser vedr. vor behandling af persondata. Evt. ændringer hertil vil blive tilrettet i dokumentet.

I dokumentet persondatapolitik (se boksen) kan du læse mere om vores politikker for, hvordan Aarhus Vand håndterer persondata. 

Ønsker du at anmode om indsigt i egne data, berigtigelse af egne data eller sletning af egne data, kan du udfylde blanketterne i boksen og sende dem til persondata@aarhusvand.dk.

Hvis du ønsker at vide mere om Databeskyttelsesforordningen generelt, kan du se mere på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk/. Her finder du også links videre til lovtekster mv.

Behandling af personoplysninger

Her kan du læse om hvordan vi behandler persondata:

Tilladelse til markedsføring

Dit samtykke omfatter markedsføring fra Aarhus Vand som sendes til dig via e-mail eller brev (alt efter hvilken præference, du har valgt i formularen).

Dette omfatter:

  • Information om projektet i dit område
  • Tilbud om at booke et gratis vurderingsmøde, hvor du sammen med vores samarbejdende entreprenør og en projektleder samt en kunderådgiver får et skræddersyet tilbud på en løsning til din grund
  • E-mailsene omfatter en introduktionsemail med overordnet information, der er vigtig, når du skal have adskilt din kloak, du får mulighed for at booke et møde, information hvis dit tilbud er forsinket, information om, hvornår der graves på vejen og når dette afsluttes.

Du kan til enhver tid afmelde dig denne markedsføring.